Råd og vink for fastetiden

Fastetiden begynder ved askeonsdag og varer 40 dage. Naturen vil nu bringe orden og det er klogt at gå den i møde, ved at tage hensyn til dens påmindelser. I februar viser blodomløbet tendens til at blive trægt og vi har brug for mindre mad. Halvt så meget mad er et godt bud. Drik i stedet rigeligt tyndt urtete som for eksempel af mælkebøtte, merian, hørfrø, malurt, violrod, lindeblomst, hyldeblomst, elmebark og ingefær. Herved renses din krop. Brug eventuelt teerne i pulveriseret form og tag en teske til en kop varmt vand. Brug en urt i 3 døgn og skift herefter til en anden.
Det er rigtigt at den kolde tid forhøjer kravet efter næring, men det er bedre at varme husene mere op end at fylde maven.

Tunge fede retter er nu uegnede og bør undgås sammen med de stimulerende drikke som kaffe,te, chokolade, alkohol samt salt, gærhævet brød, syltede bær og kager.

Det bedste brød i fastetiden er lavet af mel, lidt salt koldt vand. Det bages i ovn eller på panden i lidt olie eller smør.

Det som passer godt til årstiden er bælgfrugter som bønner, linser, ærter og svampe.

Bælgfrugt og svampe bør altid bruges som tilbehør og ikke udgøre hoveddelen af måltidet. Der er også rodgrøntsagerne, rå eller dampede og naturligvis, alt det friske grønt som kan findes nu som salat, purløg, karse, julesalat, blegselleri, persille, grøntkålsskud og rosenkål.

Velegnet er nu også grapefrugt, appelsiner, ananas, jordnødder, figner, bananer og Oliven.

Grapefrugt kan spises ved at skære det midterste parti ud og pladsen fyldes med fløde.

Grapefrugt kur: På fastende hjerte spises 1⁄2 grapefrugt i 21 dage i træk.
Citronsaft er et af de kraftigste udskillelsesmidler. Saften af tre langsomt bagte citroner (ca 20 minutter i ovn på 150 grader, må ikke brunes) blandes med 1 teske fint salt, rystes sammen i en flaske indtil det skummer og tag 1⁄2 teskefuld hver 1⁄2 time. Det er et godt middel mod fordøjelsesbesvær og leverproblemer. Saften af citron i et glas mælk er godt mod blodmangel. Folk med en svag bugspytkirtel har svært ved at tåle citrusfrugter, men hvis de varmes og tilsættes lidt salt, vil de ikke give besvær.

Under hele fasten anbefales det at starte alle måltider med en knivspidsfuld træaske og afslut med 2-3 kultabletter.

Agar-agar og islandsk mos bør stå på bordet ved alle måltider. Islandsk mos
(tangplante) kan strøs over salat eller drikkes som te. Af agar-agar tages en
spiseskefuld til måltidet. Begge dele er ikke egentlig næring, men de er organiske stoffer og danner et grundlag for dannelsen af nyt liv i cellerne. Brug dem dagligt til 3 eller flere måltider og på 6 uger har de gjort meget for at opbygge selv en svag organisme.

Ved forstoppelse: Drik 2 glas varmt vand om morgenen og 10 minutter senere 1⁄2 grapefrugt, for nogen er appelsinsaft bedre. Et andet råd er dagligt i 6 uger at spise 30 gram johannesbrød og 60 gram svesker.

Ved forkølelse: Tag straks 3-5 dråber ægte australsk eukalyptusolie og et afførende middel.

Ved udslæt: brug mindre salt.
Kolde fødder kan være årsag til fordøjelsesbesvær og hovedpine. Sørg især for at have varme fødder før og efter måltiderne. Gnid fødderne varme og skift hyppigt strømper.

Stendannelser: Ved stendannelse, grus, forkalkninger, knuder og andre former for krystalliseringer spises rigeligt spinat med olivenolie til hvert måltid. Om morgenen på fastende hjerte en spiseske revet sort ræddike, med så meget citronsaft det kan optage og i løbet af dagen, hver 3. time, en spiseske god olivenolie og gerne hver anden time 1 glas vindruesaft af grønne druer.

Mazdaznan Nyt februar og marts 2017 – BC

December 2017

Kilde: A Vegetarian Science of Dietetics.
Af Dr. O.Z.-A. Hanish. Mazdaznan, USA, 1914, 9. Udgave 1976

December måned står i revitaliseringens og regenereringens tegn.

På fugtigkolde dage bør al flydende føde indtages koldt og al fast føde varmt. Denne regel sikrer en god fordøjelse.

Grøntsager og frugt vil være mere gavnlige, når de ikke koges i vand. Derfor bør de bages i ovn. Der kan laves lækre retter ved at rive gulerødder, kålroer, pastinakker, kartofler osv., blande dem med et pisket æg og brunet mel og bage dem i et ildfast fad smurt med olie. Sådanne retter er ikke blot sunde og nærende, men har også en helende virkning. Revne grøntsager kan også anvendes rå i salater.

Byggrød, forskellige retter lavet af byg samt drikke af byg, eller til afveksling kolde ris med æblemos, er i orden.

Æg er tilladt, og det samme gælder for smør, men kun i klaret tilstand. Man bør afholde sig fra at indtage fløde, ost (fermenteret, lagret) og mælk. Mælk rørt op med citronsaft er i orden.

Tranebær, druer, kakifrugt, granatæbler og græskar er i orden. Græskar bør indtages i rå tilstand, hvis de skal tjene til at eliminere og udskille orm. De bør indtages på tom mave forud for hvert måltid. Brug ca. 115 g (ca ½ kop) græskar og en saltskefuld anisfrø.

Hvidløg i mælk, to fed to gange dagligt i 10 dage, efterfulgt af 5 dråber eukalyptusolie i et vinglas med varmt vand dagligt, er bedre til at modvirke problemer med fordøjelsen, maven, lever og tarme end en hvilken som helst anden kur.

Børn bør i fugtige perioder eller i koldt vejr kun få en smule smør på brødet, men til gengæld masser af honning.

Te af kamilleblomster er nu i orden og vil, sammen med et lille stykke ingefærrod, virke som tonikum og modvirke lungeinfektioner. Mennesker med fordøjelsesbesvær bør dog holde sig fra ingefær.

Urtedrikke er i orden, også dem lavet på hørfrø, bark af rødelm, irsk mos (carragen) osv.

I tilfælde af forkølelse, influenza, lungeinfektioner og malaria tager man saften af en bagt citron pisket med en spiseskefuld cognac og to saltskefulde salt. Denne drik bør indtages efter et varmt bad. Lad sveden løbe i 6 timer, tør den af og indsmør kroppen i olie. Herefter bør der kun indtages frugtsaft.

I denne festmåned er det tilladt at indtage forskellige henkogte eller syltede frugter og grøntsager, og det samme gælder for ristede nødder, men kun som snack og ikke til daglig.

Supper er i orden for folk med et almindeligt godt helbred og er et helt uundværligt og billigt måltid på sæsonens koldere dage.

Hvis brød og gryn skal være af værdi, skal de tygges godt og grundigt for at blande dem med spyt, hvorefter de skal synkes omhyggeligt, og der bør være et interval på mindst 9 sekunder mellem synkningen og den næste mundfuld.

Den sundeste grød består af friskmalet hvede, der drysses i kogende vand og får lov til at koge langsomt under omrøring i 10 minutter. Lidt smør eller fløde kan forbedre smagen.

Sørg for at have malurt, salvie og mælkebøtte ved hånden. Fremstil en drik af steriliseret ahornsirup, honning, brun kandissukker og citronsaft. Når denne drik indtages i små mængder morgen og aften, vil den meget effektivt forebygge sygdom.

Spis friske æbler fremfor tørret frugt, eller græskar og squash, når frugt ikke passer så godt.

Et halvt revet æble, en banan i skiver og saften af en appelsin med tre spiseskefuld piskefløde indtaget som dagens første måltid er tilstrækkeligt til at undgå forstoppelse resten af dagen. Hvis man gør dette til en vane, kommer man ikke længere til at overspise.

For at give ansigtet en frisk kulør, en klar teint, tager man tre spiseskefulde frisk klid blandet med et revet æble og 1 dl piskefløde som dagens første måltid. Spis langsomt og tyg grundigt.

Selv de, der lider af for meget syre i kroppen kan spise revet æble med fløde. Et drys muskat, kanel eller muskatblomme hjælper med at udskille syren.

Så længe druer stadig kan fås, brug dem i deres naturlige tilstand i stedet for at gribe til druesaft.

Hvis man føler sig sløv eller tåget i hovedet eller har underlivs/kønskirtel problemer kan man gå på en grapefrugtkur. Drik kun saften og fremstil den frisk før hvert måltid. Hvis man ikke kan holde varmen kan man tage et varmt bad om aftenen og et koldt bad eller en kold afvaskning om morgenen.

Indtag kakifrugt før måltiderne, hvis maven ikke er i orden. Undgå kaffe sammen med måltiderne, så længe kakifrugt indtages som tonikum.

Kakifrugt kan anvendes på så mange måder og til så mange forskellige formål, at man hver især selv må finde ud af, i hvilken tilstand eller under hvilke omstændigheder denne frugt kan bruges.
En meget blød og meget moden kakifrugt påvirker nyrer og blære, en delvis blød og delvis moden kakifrugt indvirker på tarmen, og en delvis moden og delvis hård frugt vil have en gunstig virkning på blodet og hjælpe med til at klare huden, hvilket giver en uklar ansigtshud en mere frisk og lyserød kulør.

Saften af et granatæble om morgenen, en kakifrugt ved middagstid, og et vinglasfuld grapefrugtsaft om aftenen gør mere for det gode humør end alle medikamenter tilsammen. Gør dette til en daglig rutine i en måned.

Ved almen svækkelse beslut dig for at følge en diæt med granatæblesaft i 10 dage. Vend tilbage til almindelig hverdagskost i en uge og gentag så granatæblekuren.

Hvis man har tendens til udslæt og rosen, indtager man en lille skål rå tranebær før hvert måltid og afslutter måltidet med en spiseskefuld olivenolie eller en lille håndfuld soltørrede modne oliven. Tranebær virker også mod malaria.

Pastinak – udsat for let frost eller nedkøling i knust is – som rives og ovnbages i et ildfast fad godt smurt med smør, er både et velsmagende måltid og er uundværlig ved afførings- og endetarmsproblemer.

For at oplive udmattede nerver kan man spise sprød og moden bladselleri, og har man problemer med nyrer og blære indtager man en håndfuld grønne bladselleriblade efter hvert måltid i 5 uger. Brug ikke salt sammen med bladselleri eller andre grøntsager, når de indtages rå.

Bladselleri og salat er særlig godt for mennesker med dårlige nerver og dem, der døjer med nyreproblemer, neuralgi eller gigt.

Friskrevet peberrod opvarmet til kogepunktet i mælk og jævnet med lidt brunet mel vil vise sig at være et fremragende tonikum for lever og mave.

Når man småfryser, føler sig nedslået eller sløj, hvilket måske skyldes udefrakommende vibrationer, som ikke harmonerer med perfekt sundhed, tager man en spiseskefuld olivenolie og to spiseskefulde gammel vin og rører godt rundt. Herefter tilsættes tre nip salt og en kop kogende vand under langsom omrøring, og så kan drikken indtages i små slurke.

Hvis man har tendens til forkølelser, bør man gøre det til en vane at gnide og nive tæerne hver aften og morgen. Husk også at gnide mellemrummene mellem tæerne med fingrene, indtil tæerne bliver tørre og varme.

Ved alle former for sygdom er det absolut nødvendigt at bade fødderne skiftevis i varmt og koldt vand flere gange dagligt. Herefter tørrer og gnider man dem og smører dem godt ind i olie. Skift strømper tre til fire gange om dagen.