Juni, – Raad og Vink. 1972
Maanederne Juni, juli og August kræver fortrinsvis Raakost, som kun engang imellem kan suppleres med bagte Retter for at kalde de skjulte Potenser frem. Derimod stryger man alt som er stegt i Smør og Olie af Spisesedlen. Hvis man i det hele taget spiser Frokost, passer Frugt til dette første Maaltid. Til Middag er én Portion blandet Salat tilstrækkelig. Til Aftensmaaltidet passer Salat, én bagt Ret og lidt Budding af islandsk Mos, Agar-Agar eller Arrowroot.
Man bør være forsigtig med de forskellige Bær, som nu kommer paa Markedet, da de let danner Syre. I al Almindelighed er det bedst at fjerne Kernerne og kun nyde Saften, som kan opvarmes lidt.
Ethvert Temperament maa i denne Sag dømme selv. Blaabær hjælper til at gøre Blodomløbet normalt, naar de nydes ofte, men i små Portioner. Jordbær med Fløde (ingen Sukker) anbefales mod Leverlidelser; de maa tygges godt. Søde og saftige Appelsiner virker mod Reumatisme, Gigt, Neuritis og Vattersot. Man tager aldrig Sukker til dem, men derimod ganske lidt Kanel eller Nellike og — hvis man er disponeret for Kræft — Violblomster.
Majroer er af stor Værdi mod Nyre-, Blære- og Urinvejsforstyrrelser, naar de tilsættes lidt Citronsaft og spises raa sammen med Salat. Alle Slags Rødder, Knolde og Løg kan rives og anrettes sammen med raa Salat. Raa, reven Selleri og tørrede Oliven regulerer Nyrene. Nye Gulerødder, nye Kartofler, Ærter og Flødesauce med Mynte er én udmærket Ret efter den obligate Portion raa Salat. Mod Forstyrrelser i Blodomløbet gør Karse god Tjeneste. Undgaa følgende Sammenstillinger: jordbær –Kartofler, Selleri— Gulerødder, Spinat—Svampe, Svampe —Æg, Asparges—Rabarber, Ærter – Artiskokker, Ananas —Kirsebær, Appelsiner—Meloner, Ferskener—Pærer, Bananer—kødet af Appelsiner.
l Sommertiden anvender man lidt Bagepulver eller tvekulsurt Natron til alt Brød og Bagværk. I den varme Aarstid er hurtigt bagte Ting saasom Vafler, Platter, Paaskebrød og Pandekager bedst egnet. Pas paa, at der ikke bliver Levninger tilovers; beregn det hele knapt og suppler Maaltidet med én af de ovennævnte hurtigt bagte Ting. I Sommermånederne bør man kun drikke
lidt eller slet ingen Kaffe. Kaffe holder Varmen tilbage og gør Huden tør. Derimod er alle Slags Theer paa sin Plads i den varme Tid. Mod Tørst tager man lidt Citron- eller Druesaft i destilleret Vand (men uden Tilsætning af Sukker). Citron-Mælk er mere kølende end Kærnemælk og virker stærkere paa Leveren. The af friske eller tørrede Hindbærblade er udmærket mod Kirtellidelser.
Paaskebrød.
2 Kopper iskoldt destilleret Vand, 3 Theskefulde Sukker, l Saltskefuld Salt og 4 / 5 Kopper Mel røres. Formes i Skiver af én Tallerkens Størrelse og knap én Fingers Tykkelse og bages gulbrune 15 Minutter i én varm Ovn. Pladen bestrøs med Mel. Brødet er bedst varmt og kan nydes med eller uden Smør. Det hjælper til at afsyre.
Raa Kartofler.
Kartoflerne rives og blandes med revne Æbler og Fløde. Et ufejlbarligt Middel mod Forstoppelse.
Majroer.
Majroer kan dampes i Olie i Aryanagryden, moses og blandes med svitsede Løg og Mælk. De egner sig ogsaa godt til Suppe. Selv om de kun har ringe Næringsværdi, er de dog et udmærket Middel mod Blærelidelser. Hele Vinteren igennem giver de én fortræffelig Salat, naar de rives og anrettes med fløde, Citronsaft og Kommen; føjer man Persille til hjælper Retten med Stendannelse.
Aubergine
Skær Aubergine i Skiver, læg den i stærk Saltvand 1 Time, vend den i pisket Æg og Rasp og steg den i varm Olie. Aubergine er meget nærende og kan nydes til hvert Maaltid. De tykke Skiver kan ogsaa laves til én Dejg eller Mos og steges. Giv raa, revet Peberrod tilsat nogle Draaber Esdragoneddike til.
Kilde: Dansk Mazdaznan Månedsskrift, juni 1972, redigeret lidt af Randi Michaëlis maj 2022