Oktober – råd og vink
(oprindeligt fra 1933 tekst)
Oktober er overflodens måned, hvor menneskets utrættelige arbejde og naturens uudtømmelige kræfter har givet en rig høst. Vi kan glæde os ved naturens utallige gaver og taknemligt og fornuftigt gøre brug af dens frembringelser. Tåge og regn melder vinterens snarlige komme og med den kommer der tid til ro og samling. Når årstiden skifter, bør vi ikke glemme også at ændre vores egen levevis. Det kunne såmænd starte med en grundig rengøring af boligen. Der er nu en overflod af naturens produkter, og det vi skal, er at vælge ud fra vores individuelle tilstand og temperament.
Hvis du tager et varmt fodbad før et måltid, vil det du spiser omsættes fuldstændigt og vil ikke give forstyrrelser i kroppen.
Hovedretningslinien for ernæringen er stadig ”brød og vin”. Det vil sige korn og frugt, suppleret med nødder. Og hvis man har trang til det; mælk og æg (helst ikke ved samme måltid).
Inspirationsforslag til måltiderne i oktober
Morgenmad:
Frisk frugt med havregryn eller klid eller en teske agar-agar og umiddelbart herefter 1-2 glas varmt destilleret vand med en pris cayennepeber eller varm kaffe.
Frokost:
1) bagte piskede bananer med malede pinjekerner, krydret med karry
2) rå revne æbler, rå malede jordnødder, fløde og krydderi.
3) revne æbler og piskede bananer dampes i 10 minutter og tilsættes fløde og kanel.
4) malede pinjekerner, presset appelsinsaft og fløde
Aftensmad:
1) en lille portion blandet salat, en bønneret og til sidst et krus bitter urtete.
2) friskpresset frugtsaft, dampede grøntsager i en tykbundet gryde med tæt låg og lidt olie i bunden samt en lille mel- eller kornret. Det kunne også være rå kornflager af forskellig slags eller en spiseskefuld agar-agar efterfulgt af en varm drik.
Generelle kostråd for årtiden:
Mel- byg- og rissuppe er nu godt. Kornet sættes i blød i 12-24 timer og koges i 3-4 timer med løg gulerødder og persille. Det er også tid for pandekager, vafler, boller og klatkager især sammen med frugtsovs af blommer, pærer eller tyttebær. Frugterne kan dampes i en gryde under låg.
Det er godt at spise rigeligt med frugt i oktober. Vælg dog efter det du tåler og dit temperament. Det er ikke al frugt som bekommer alle med hensyn til mængde og art.
Velduftende og saftige æbler rives og tilsættes en lille pris krydderi som kanel, paprika, cayennepeber eller muskat. Effektivt mod nedtrykthed og udmattelse.
Modne pærer med fløde virker godt for nyrerne.
Svesker opfrisker og renser nerverne.
Æbler og vindruer kan spises rigeligt i de næste 6 uger. Vindruer sammen med majs- eller havreflager er et helt måltid. De, som har tendens til nervesmerter, ledsmerter, nyresygdomme og forkølelse eller bihulebetændelse bør holde sig til de lyse vindruer og undgå de mørke sorter. Granatæbler er godt ved lav blodprocent. Sharonfrugter er godt for fordøjelsessygdomme og miltproblemer. Mangofrugt hjælper mod nervøsitet.
Grøntsager med højt stivelsesindhold som rodfrugter skal helst spises rå eller bages tørt i ovnen hvor stivelsen nedbrydes (dextrineres) og dermed bliver letfordøjelig. Hvis rodfrugterne/ knoldvæksterne koges i vand, sker denne dextrinering ikke tilstrækkeligt og de bliver svære at fordøje.
Ved tilberedning af artiskokker, for at forbedre sundhedsværdien, skal de først koges i 30 minutter i vand, herefter bages i ovnen i 10 minutter med lidt olie og vineddike samt 2 nelliker og eventuelt et fed hvidløg til hver artiskok. Ristet brød eller tvebakker er fint hertil.
Auberginer, skorzonerrødder og pastinak dampet i lidt olie, evt anrettet med lidt fløde er godt for nerve- og nyreproblemer.
Græskar og asier af enhver art er sunde, når de bages i ovn eller dampes i den tykbundede gryde med tæt låg i lidt smør med senneps- eller anden krydderifrø. Langsomt bagte fyldte græskar er et fint aftensmåltid. Tomater kan bruges som sovs og til at krydre med.
Svampe er sunde og kan hjælpe med at trække urenheder ud af kroppen.
Hvide roer kan rives, krydres med hvidløg og løg, rulles i mel og steges på pande eller i ovn.
Kartofler er ret nærende og kan få en til at tage på, hvis de spises med fløde, tomatsovs eller tykmælk. Hvis kartoflerne spises sammen med smør er de slimdannende, hvad man derfor helst bør undgå. Melede bagte kartofler med cayennepeber er en fin kombination.
Rå fintskåret kål skal skoldes, afkøles og anrettes med en fransk dressing. Herved opnås en udskillende virkning.
Prøv at indlede alle måltider med et glas destilleret vand med lidt citronsaft. Det er nu årstid for varme drikke. Det kan eventuelt være te af hørfrø, ingefær eller sennesbælge. Det er også en god årstid for kaffe og almindelig sort te.
Når årstiden skifter er det sundt med 1-2 dages faste. Generelt er det fint med fastedage ind imellem for at holde sig sund. Det er også tid for varme bade om aftenen. Tilsæt 1 teske eukalyptusolie i badevandet. Gnid huden godt ind med håndfladerne med lidt petrolatum (fin paraffinolie) som er tilsat lidt salt. Næseskylninger med lunkent vand tilsat et par dråber eukalyptusolie eller lidt salt kan hjælpe slimhinderne.
Ved det mindste tegn på forkølelse undlad da at spise en dags tid og sørg for at holde maven i gang. Varme fodbade to gange dagligt forebygger også forkølelse og bihulebetændelse.
Løgsirup kan i de fleste tilfælde stoppe en forkølelse. Man skærer 1 eller 2 løg i skiver, drysser sukker på og lader det stå nogle timer eller natten over. Der dannes en sød saft, som så spises lidt af gangen.
Ved slimdannelse i næse, svælg eller mave undgåes kogte, stegte og dampede retter samt vindruer, rosiner og nødder. I stedet kan man i nogle dage leve udelukkende af rå jordnødder (ikke de almindelige ristede peanuts), svesker, æbler og granatæbler.
Grøntsagssuppe: 1 kartoffel, 1 lille løg, 1 håndfuld selleriblade, 1 håndfuld hakket persille, 1 pastinak eller persillerod, 1 porre og 1 spiseske olie dampes i tykbundet gryde med tæt låg, således det dampes i den damp der dannes af grøntsagernes egen saft. Brug svag varme så det ikke brænder på. Undgå at dampen slipper ud ved at gå og løfte låget, så vil det netop brænde på. Når det er mørt,efter ca en halv time, hældes kogende vand på og det koges kort ved svag varme.
Ved at dampe grøntsagerne først bliver suppen let fordøjelig. Det gør en stor forskel!
(artiklen er redigeret fra Månedsskrift for dansk Mazdaznan 1933, som igen er oversat fra tyske artikler , som er skrevet ud fra foredrag og artikler af dr. O.Z.A. Hanish. Artikler om årstidernes ”råd og vink” er sundheds råd, der bygger på Mazdaznans omfattende sundheds – og helbredsviden, som er brugt gennem flere tusinde år. Det er gennem de små ting, der beskrives i disse artikler, gennem denne ekstra viden om sundhed, at Mazdaznan har et helt unikt tilbud til nutiden – for de som ønsker at trænge dybere ind i studiet og brugen af ”naturlig sundhed” i sin livsstil. BC, dansk Mazdaznan 2016.)