Fra Dansk Mazdaznan 1977

Oktober eller høstmåneden står Vægtens Tegn. Vægten, der er det midterste af det tre lufttegn, er fremstillet ved de to Vægtskåle. Den, som vil spise, må først arbejde, for at de rette Gaver kan til vejes ham.

Så snart Vejret bringer Kulde og Regn, er Tiden atter inde for alle Arter af bagte Retter, såvel Frugter som Grønsager. Fyldte Paprika, Tomater eller Aubergine, serveret med brun Sauce. Havrefrikadeller med Salvie- og Sellerifrø, Ærter, Linser, Bananer bagt sammen med Ris. Svampe tilfredsstiller selv den mest forvænte Smag, når de dampes møre i Smør sammen med Løg, tilsættes noget Fløde, gør det hele lidt kraftigere med brunet Mel og krydrer med Salt og Cayennepeber. Ris eller bagte Kartofler passer godt dertil.

 

 

Frugt, Meloner og Græskar bliver ganske vist sjældnere; dog er der endnu nok til at man ved fornuftig Brug kan drage Nytte af dem. Ferskner og *Casaba Meloner hjælper til god Fordøjelse og er af god Virkning ved Blodmangel, Neuritis, Reumatisme og Syredannelse i al Almindelighed. De spises rå, revet eller dampet sammen med rå Havregryn.

Avokado på ristet Brød eller sammen med Salat giver en god Afveksling. De kan moses, blandes med malede Nødder, fortyndes med Citronsaft og Fløde og nydes til såvel Frugt- som Gemysesalater og til Brød. Man kan nu tillade sig varme Rundstykker, selv om Platter er at foretrække i den køligere Årstid.

 

 

Tynd The og Kaffe udvikler nyttige Potenser for Legemshusholdningen, medens stærke Tilberedninger taber deres stimulerende Virkning og da gør mere Skade end Gavn.

Revet Æble med Fløde og lidt Muskatnød er et godt Styrkemiddel mod almen Træthed. Frisk Æblesaft, taget hver 3 1/2 Time i små Portioner, skiftevis af sure og søde Æbler, renser Blodet for alle mulige Slagger.

Bagte Æbler og Pærer kan nydes til et hvilket som helst Måltid, fordi Bagningen har neutraliseret Syren og Sukkeret; kun må der ved et sådant Måltid ikke nydes Bælgfrugter eller Svampe. Til ethvert Frugt måltid hører Korn, Klid, Hvedeflager eller lignende, for at Syrene kan bindes fuldstændig.

 

 

Granatæbler er et herligt Styrkemiddel for Nerverne. Tager man Saften daglig 3 Uger i Træk før hvert Måltid og desuden om Morgenen på fastende Hjerte, forsvinder Nervøsitet. Lidt Druesaft i varmt, destilleret Vand Morgen og Aften animerer Leveren. I det hele taget kan man ved Nyre-, Lever- og Galdeforstyrrelser tage rigeligt Druer, kun må Kernerne og Skrællen fjernes; Havregryn bør tages samtidig.

Blåbær renser Blodet, især hvis man tillige drikker meget Timian- og Merian The før og efter Måltidet. Tyttebær damper man, knuser dem og presser Saften ud. Tages lidt Tyttebærsaft ved Begyndelsen af hvert Måltid, bevares Sundheden, og man styrker Naturen i selv at anvise, hvad den behøver.

Nu er Tiden inde for Eukalyptusbade. Man tilsætter et halvt Kar varmt Vand 1 teskefuld Eukalyptusolie eller en Håndfuld Blade eller Bark.

Om Morgener straks når man vågner, strækker man sig grundigt først Benene enkeltvis og derefter samtidig, man indånder langsomt for derefter pludselig at ånde ud under fuldstændig Afslappelse. Man tager nu enten et varmt Bad eller en hurtig, kold Afvaskning som der passer for Temperament og Forhold. Mennesker med Tilbøjelighed for Katar tager en Afgnidning med et fugtigt eller tørt Håndklæde.

 

Også til Ansigtet vælger man en passende Behandling. Måske er det bedst for Huden at vaskes med varmt Vand og derefter med koldt, måske trænger den til at gnides ind med Mandelolie og masseres, hvorefter den behandles med en duftende Skønhedscreme. En ugentlig is behandling er godt for alle. En Kop Is knuses og blandes med en Spiseskefuld Salt, der hældes i en lille Silkepose, som man fører hen over Ansigtet, indtil man har Fornemmelsen af, at Kødet er blevet fast, derefter indgnides lidt Olie eller Creme. Damerne opdagede hurtig den udmærkede Virkning af Behandlingen, men også Herrerne vilde nyde godt af den, dersom de gjorde Brug af den umiddelbart efter Barberingen.

Man sørger for at have friskt, rent, varmt og vellugtende Undertøj, Strømper og Fodtøj hver Morgen. Ved hyppig Skiften Undertøj og Strømper, forbedrer man Porernes Virksomhed samt Blodomløbet og undgår derved Forkølelser og Katar,

 

Stjernebilledet Vægten kaldes det menneskelige Fremskridts store Ækvatoriallinje, og de som er født under dette Tegn, altså mellem den 23. Sept. og 23. okt., åbenbarer de tilsvarende Attributter, nemlig Perception eller Fjernsyn og Inspiration, de er energiske, storladne, forhåbningsfulde, entusiastiske, meget sensitive eller følsomme for Ret eller Uret, stærk intuitive og derfor kunstnerisk og poetisk begavet.

Derfor findes mange Kunstnere, Digtere, Forfattere og Musikere mellem Oktober børnene, som let svinger sig op til det højeste høje i deres Kunst og som også gerne vil hjælpe enhver anden hertil. De udvikler derved ny Skaberkraft, men giver gerne alt, hvad de ejer, og gør sig intet Øjeblik Bekymringer når de lider Tab. De slutter gerne Venskab med alle, da Venus er deres herskende Planet. Deres Ædelstene er Diamant og Opal, Farve mørkeblå eller højrød.

 

Når deres Perception forbinder sig med Spiritualiteten, kan de på alle Områder, de vælger; nå Målet for al menneskelig Stræben; de behøver blot at koncentrere deres Kræfter om det indre Midtpunkt i deres Væsen. Når de lærer Tålmodighed, plejer det individuelle Åndedræt og lytter til den indre Stemme, altså ikke trods deres Sensibilitet lader sig suggerere udefra, men ved alle Afgørelser støtter; sig på sig selv, vil de følges af den ene Velsignelse efter den anden.

* Casaba Melon = Honing Melon