25 Guddommelige Harmoni

AW:

(Avesta im Lied:394)

Tekst-titel

1.

Guddommelige Harmoni, du var det første ord,
som Gud det blinde kaos gav, dit ekko er kultur:
som verdners klang, som tiders sang, som skønhed i natur,
det størstes og det mindstes gang må følge i dit spor.

2.

Du skænker bøgen kraft og vækst, ranunklen dejlighed,
forlener ørnen blik og flugt og bien færdighed.
Om dagen viser solen dig, om natten gir du agt
på måners og planeters vej, du moderlige vagt.

3.

Du er for altet norm og lov, for hjemmet sjæl og ånd,
og hav og strand og mark og skov bli’r formet af din hånd.
I evighedens dronning-nu, i tonen svinger du,
i rummets fylde ånder du, i øjeblikkets nu.

4.

Og inden i os mennesker tager du naturligt plads
og fylder kroppens rum med klang, så hjertet bli’r parnas:
du synger i os glædens sang, fornyr til melodi
vor treklang krop og sjæl og ånd, gudinde Harmoni.

1

 

2

Audite quo vespere hymnum oscillationes
supra aquam, limpidus et mitis;
propiusque ad ferrum;
dicit aurem, tempus est;
Promittimus, Deum laudamus!