Din mad skal jo gerne være sund ?

Her i Norden er ideen om syre-base balancen i kosten kendt af mange. Det er også vigtigt i Mazdaznan sygdomsopfattelse. Her forklares syre eller baseoverskud ikke kun ved hvilken mad der er syredannende og hvilken som er basedannende. Der er flere ting i kosten, som spiller ind – for eksempel hvordan maden sammensættes. Det i sig selv kan give en syre eller en salt ophobning fordi fordøjelsen forstyrres.

Syre- og saltbelastning af kroppen

Mazdaznan som sundhedssystem er meget seriøst og detailleret og ser på mad som et redskab til sundhed. Det er bedre at forebygge end at helbrede, men mad kan også bruges som medicin. Derfor er der mange råd om hvordan maden virker. Råd om hvordan vi kan holde fast i sundheden eller genopbygge den tabte sundhed. Folk er forskellige og har meget forskellige behov. Det betyder der er lavet mange konklusioner, forklaringer, anvisninger, råd og principper om hvordan maden er sundest. Der er rigtig, rigtig mange gode ”råd og vink” i Mazdaznan litteraturen. For mange virker det nærmest overdrevet med alt for mange regler og detaljer. Det er nu slet ikke så svært. Grundideen er, at maden skal være naturlig og gøre os godt. Det skal ikke misforstås som religiøse regler. Det handler om sundhed!

Der skal selvfølgelig tages hensyn til råvarernes kvalitet. Hvor giftfrit og sundt er de dyrket. Maden kan derefter tilberedes på mange måder og det betyder meget for vores sundhed. Her er der mange gode vejledninger. Mazdaznan bygger på en ren vegetarkost. Kosten skal varieres ved at tage hensyn til årstider, døgnrytme, klima, alder, arbejde og sundhedstilstand. Vi bør også tage hensyn til helt individuelle behov og de personlige stærke og svage organer, som det beskrives i ”Mazdaznan selvdiagnostik”.


Hvis vi ser bort fra egentlige giftstoffer som kemiske tilsætninger, sprøjtemidler, tungmetaller og lignende og kun ser på en helt almindelig kost, er der stadig meget vi kan forbedre. Men hvad betyder det for os? Hvad sker der hvis vi ikke spiser den mad som er bedst for os?
Altså, hvordan kan vores i øvrigt almindelige kost blive en overbelastning for kroppen? Hvordan kan den medføre sygdom? Det er vigtigt at vide fordi det giver os mulighed for at ”komme ind til ondets rod” og ændre det som grundlæggende er galt.

 

Grundlæggende set er der kun tre forskellige grupper af sygdomme:

Den gruppe sygdomme som skyldes syreforgiftning

Den gruppe sygdomme som skyldes salt/mineral-forgiftning

Den gruppe sygdomme som skyldes både syre og salt/mineral-forgiftning

Ethvert syre eller saltoverskud i kroppen medfører en belastning på nervesystemet. Det medfører så, at nerverne ikke længere i tilstrækkelig grad kan stimulere kirtelsystemet (kønskirtlerne, binyrer, tymus, skjoldbruskkirtlen, hypofyse og pinealkirtlen). Disse kirtler kan så ikke længere producere de flygtige, æteriske salte, som er så vigtige for vores sundhed fordi de opliver og forynger hele kroppen.
Hvis salt- eller syreoverskuddet i kroppen fortsætter, begynder der at komme symptomer og sygdom.

 

Ved syreforgiftning, har vi ikke valgt de rigtige madvarer, ikke tilberedt dem på den bedste måde eller vi har ikke lavet en god sammensætning af råvarerne. Hvordan vi kan vælge de rigtige madvarer, tilberede og sammensætte dem kan vi få hjælp og vejledning til i alle Mazdaznans råd og vink om ernæring.

Har man fået ophobet for meget syre, bør man holde pause fra frugt. Moden og frisk frugt er ikke syredannende hvis vi er raske og hvis vi spiser frugten sammen med det som passer til frugt. Men, hvis vi allerede har for meget syre i kroppen virker det meste frugt syredannende. Diæten bør derimod består af en basisk kost med mange grøntsager. De kan spises rå, bagte eller dampede i sin egen saft, uden vand men med lidt olie. Basisk og dermed afsyrende er også kartofler, ris, havregryn, svampe, meloner, moden ananas, let eftermodnede, altså bagte citroner, hvide druer, granatæbler, valle, vand fra mælkesyregærede grøntsager og ingefærbrød. Det er bedst at undgå kaffe og te. Revet æble med krydderier og eventuelt fløde kan også spises ved syreoverskud.

 

Ved salt/mineral-forgiftning, har vi spist mad med for meget salt og stivelse, hvor kosten ikke har været afbalanceret med tilstrækkeligt af udskillende syrer. Stivelse er kulhydrater som især findes i kornprodukter som for eksempel i brød, kager og pasta.

For at udskille salt/mineral-overskud holder man sig til en diæt på friskpresset frugtsaft af modne frugter og bær. Det kan være revet æble med fløde, blendet banan med fløde, bagte bananer, bagte æbler, æblete, tynd grød (“suppe”) af havre eller andre kornsorter, som først er udblødt og derefter kogt længe. Man kan godt spise klaret smør eller fløde til grøden men ellers skal kosten være fedtfattig. Grøntsager bør kun spises i små mængder og rå.

Hvis vi har opbygget både syre og salt-forgiftning har vi levet alt for godt og både overfyldt os med syre- og salt/mineralholdige madvarer. Mavesækken kan i den situation ikke længere fungere normalt. Den kan ikke skelne mellem forskellige typer madvarer og fordøjelsen bliver svækket allerede i mavesækken.

Det eneste virkelig effektive middel, når der både er syre- og saltoverskud, er faste. Hold hver 3. eller 4. dag 36 timers faste. Det ødelægger ikke fastedagen at lade en skive citron eller en skive æble ligge i munden. Det kan også være frisk moden ananas. Efter fastedagen bør man spise tynd grød, som har stået i blød og herefter kogt længe og dampede løg med persille og cayennepeber, eventuelt med smør og fløde.

Det er sådan at buttede mennesker har større tendens til salt/mineral-forgiftning og tynde mennesker har større tendens til syreforgiftning. Der er meget mere man kan gøre også med maden. Der er for eksempel ”vandkur”, natronkur, udåndingsøvelser, mineralbade og mange andre små nyttige råd som hjælper med udskillelsen. Et godt råd er altid at følge ”sin indre vejledning” og spise det vi selv kan mærke at kroppen vil have godt af. Det kan vi bedst mærke når vi er godt sultne. Lækkersultenhed er derimod ikke nogen god indre vejledning, tværtimod tongue-out