RYTMISK ÅNDEDRÆTSØVELSE 5

BERØRINGSANSEN

Rytmiske åndedrætsøvelse nr. 5

Mens elektriciteten er livets manifesterende kraft og har dets batterier i nervesystemets ganglier (’relæer’ for nerverne, nerveknuder), så er magnetismen den livsbevarende essens i hvilken kroppen bevæger sig, lever og har dens væren. Magnetismens center er hjertet.
Hvis det sker at de elektriske strømme bliver utilstrækkelige, således at ubalancerede tilstande bliver tydelige i kroppens muskulatur, vil kroppen nødvendigvis trække på dens magnetiske (cirkler) reserver for dens fremme, med det resultat at sindet også mister dets balance på grund af belastningen af magnetismen.

 

Efterhånden som vi lærer at afspænde vore muskler mere og mere, først ved at tømme lungerne grundigt og tillade knæene at bøje frem en smule, da vil vores sjæl – i kraft af fordelingen af de elektriske væsker til kroppens ekstremiteter – vågne til bevidsthed. Den vil da dirigere de funktionelle og organiske manifestationer til at finde ligevægt og ro i overensstemmelse med sindets kontrol over de organiske funktioner.

 

Den 5. rytmiske åndedrætsøvelse fordeler og styrker de elektriske strømme i kroppen, og er dermed gavnlig for vores berøringssans.

Udførelsen af øvelse nr. 5

Stå som i øvelse 2 og 4, med opmærksomhed på, at uanset om du står eller går kan du lægge vægten frem på fodballerne, eller med andre ord balancere kroppens vægt, og du vil snart opdage, at kroppen nærmest ikke vejer noget.
I denne øvelse kaster du armene ret ud foran brystkassen med viljens kraft, som er tanken ”Lad det ske”. Albuer strakte.
Hænderne hænger under hele øvelsen afspændt ned fra håndleddene.
Når der spændes i øvelsen er det kun i armene ud til håndleddene, ikke i hænderne.
Nu øger du gradvist spændingen i begge arme på en indånding på 7 sekunder. Pause 1 sekund.

Afspænder armene på en 7 sekunders udånding. Gentag dette 3 gange.
På den 4. indånding fører du de strakte arme med de afspændte, hængende hænder ud til siden stadig i skulderhøjde. Måske en anelse bagud. Ånd ud i denne position.
Gentag vejrtrækningen 2 gange i den ny position med de udbredte arme.
På den 7. indånding fører du nu de strakte arme tilbage til deres oprindelige position foran brystkassen samtidig med, at du vender fingerspidserne MOD hinanden UDEN at de berører hinanden.

Ikke at du bliver skadet af, at fingerspidserne berører hinanden; først vil du kun mærke en let prikkende fornemmelse, men den ophobede elektricitet kan efter nogen øvelse give et ubehageligt lille stød ved fingrenes indbyrdes berøring. Dette forsøges undgået idet målet helt enkelt er, at fordele de ”fosfatiske væsker, ”, der er med til at lede elektriciteten helt ud til fingrene, og senere til ekstremiteterne af resten af kroppen for udligningen af de elektriske tilstande i kroppen. Dette er m.h.p at vække de hidtil slumrende nervecentre, som efter beskadigelse ved en for tidligt og for råt kappet navlestreng efter fødslen, har været lammede og dermed inaktive af chokket.

Denne øvelse kan gøres 3 gange daglig, men ikke oftere i begyndelsen, og aldrig med mere end 7 åndedræt. Det er en meget kraftfuld øvelse, i en sådan grad at fingrene kan ’brænde’ hvis den overdrives.