Intro om Mazdaznan
Denne fine hjælp-til-selvhjælp; ’Mazdaznan’, fortjener mere udbredelse.
Selve ordet Mazdaznan kan oversættes til noget i retning af ’Den gode tankes mester’ eller ’Den der mestrer alle ting til det gode’ og er udsprunget af det lys, der ligger i Zarathustras oprindelige leveregler til datidens befolkning i åndeligt forfald: ’Gode tanker, gode ord, gode handlinger’. Enkelt, uhyre svært og højaktuelt.
De ældste af Mazdaznans beretninger hævdes at være omkring 10.000 år gamle. De tillægges en højt udviklet vis kvinde ved navn Ainyahita, en kongedatter der valgte at leve i bjergene som fårehyrde for at kunne kommunikere med naturkræfterne; vinden, bjergene, skyerne, mørket, søerne osv., og hun nedfældede sine indsigter og åbenbaringer på kobberplader, og de af dem, som er blevet overleveret er at læse i ’Ainyahitas perler’. De vidner om stor åndsvidenskabelige indsigt, og hun er også senere kendt som Spenta Ainyahita, altså et helligt væsen, som man bad om hjælp.
Nogle tusind år senere tog den oldpersiske Zarathustra hendes visdomsord op igen, og udbredte dem via den persiske regent som et mere lovmæssigt samfundssystem, dvs. med beskrivelser af, hvordan befolkningen kunne forbedre deres liv, retningslinjer de kunne følge:
dyrke jorden og gå over til mere plantebaseret føde (fra at ernære sig hovedsageligt fra slagtedyrshold), forædle afgrøderne (tidsel til artiskok, græs til korn, rose til æble osv.) , anvende åndedrættets kraft, praktisere udånding ved at citere hymner og mantraer i en bestemt rytme, forstå at det var ’nobelt’ ærefuldt, at dyrke sin jord , følge døgnets rytme (stå op med solen), og årets rytme, respektere hinanden på tværs af klasseskel, rense de fugtige jordboliger de boede i med afbrænding af aromatiske træsorter, og holde hjemmene tørre og lune med en konstant ild, holde huset rent, maden ren, kroppen ren osv. osv. Dette gav pludseligt et stabilt, struktureret og sundere samfund, som trivedes. Præstestanden var selvfølgelig utilfreds med de Zarathustriske love, da disse love også fjernede præstehierarkiet, og gav magten tilbage til den enkelte.
Da modstanden blev for stor blandt de øvrige magthavere måtte de viise, som praktiserede disse levende principper trække sig tilbage til skjulte samfund i Himalaya bjergene, og holde denne visdom i live der. De har således fortsat at praktisere denne ’frie form’, til optimering af menneskets kapacitet – fysisk-mentalt-spirituelt. Beboerne har med tankekraft, vibrationsløft, holdt omverdenen på afstand, så stederne kunne bevares som åndelige kraftcentre. I en af de mange britiske Mazdaznanblade beskrives stedet som ’Ghin Ghan bjergene’ (= Gyanganj bjergene, og selve kloster samfundet som Math-El-Karman). Det er fra et af disse samfund at Dr Otoman Zar Adushti Hanish blev sendt til Vesten, som inspirator, for at så frø. Bringe lys.
Dr Hanish (1844-1936, sandsynligvis født i Persien og overleveret til klosterets behandlere som spæd pga. en uhelbredelig hjertefejl) var fra klosteret uddannet særligt i åndedrætslæren og havde mange udviklede sanser og evner, så han kunne klare sig i verden udenfor de isolerede klostersamfund. Fra slutningen af 1800tallet underviste han i Europa og USA, særligt i læren om Åndedrættets kraft, men også om bl a kønskirtlernes regenererende, nyskabende potentiale. Sidstnævnte kom han dog i fængsel for flere gange, så koncentrerede sig derefter om at videregive åndedrætslæren, enkle kirteløvelser, harmonilæren (om egenlyds kraft) og ernæring, alt sammen med fokus på at man selv skulle lære sig disse ting, og leve efter dem, hvorved de slumrende egenskaber og talenter kunne udfoldes hos den enkelte, - egen erfaret, erhvervet visdom kunne blive til bevidsthedsløft, og på den måde kunne ’lysfrøene’ spredes. Vi kunne begynde at huske, at forstå, at vi vitterlig ’var skabt i Guds billede’, som sande mirakler, at vi alle har direkte kontakt til den guddommelige intelligens via vores unikke, urørlige, evige flamme i hjertet, og dermed har ALLE mulighed for fuld oplysning.
Hanish underviste både større forsamlinger og også enkeltvis (videnskabsfolk, politikere, kunstnere, operasangere m.m.). Han var bl a involveret i at få gennemført en 8 timers arbejdsdag i USA (fra 12 timer).
Anden verdenskrig bremsede dog udbredelsen af Mazdaznan, som denne naturvisdom, enkle lære, kom til at hedde, men i dag er disse enkle principper blevet almen viden, og åndedrætslære, forståelse af lydvibration og sang, kravet om levende, ren, plantebaseret ernæring er alt sammen blevet noget helt grundlæggende, selvfølgeligt i vores samfund. Og det var jo DET, der var målet, - ikke hvad det hed.
Hanish har selv kun skrevet meget lidt, da læren er ment som en selverkendelses vej, noget man selv erfarer og udvikler, og derfor ikke skal følge tekster på dogmatisk og begrænsende vis. Han ville ikke idoliseres, men INSPIRERE.
Det er disse enkle leveregler, praksisser (øvelser) vi tilstræber at bringe videre i dette sommerkursus.
Dit indhold står her. Rediger eller fjern denne tekst direkte her eller i modulets Indholdsindstillinger. Du kan også style alle aspekter af dette indhold i modulets Designindstillinger og endda anvende brugerdefineret CSS på denne tekst i modulets Avancerede indstillinger.