Historisk set...
Den danske Mazdaznan-historie
Den danske Mazdaznan-historie begynder med fru Marie Therese Møllmann, som i 1920'erne rejste til Schweiz sammen med sin syge mand. Her stiftede hun bekendtskab med Mazdaznan.
Familien var velhavende, idet hr. Møllmann ejede et større bryggeri. Under opholdet i Schweiz døde hr. Møllmann.
Da Marie Therese Møllmann vendte tilbage til Danmark, begyndte hun straks at oversætte Mazdaznan-litteratur fra tysk til dansk. Hun trykte selv trykpladerne og lod de nytrykte sider tørre på møblerne i sin lejlighed. Flyvebladene blev uddelt i København, blandt andet af hendes nevø Maro Tandgaard.
Mazdaznan i Danmark
"Mazdaznan-Månedsskrift i Danmark" blev udgivet uden afbrydelse fra januar 1933 til marts/april 1963 – også under 2. verdenskrig. Desværre ophørte fremsendelsen til Rigsarkivet i 1943. I alt findes omkring 3.000 oversatte sider, som blev udgivet i meget fin bogtrykkvalitet af Marie Therese Møllmann.
Hun afholdt desuden kurser over hele Danmark. Dette blev understøttet af den stærke danske tradition for foredrag, som selv i mindre landsbyer blev arrangeret af borgerforeninger.
Maro Tandgaard uddelte flyveblade i København, og da Marie Therese Møllmann opfordrede ham til det, cyklede han – med sovepose, kogegrej og mad på bagagebæreren – ivrigt hele vejen til Leipzig for at høre Dr. O. Z. A. Hanish.
Efter sin tantes bortgang fortsatte Maro Tandgaard arbejdet som leder af Dansk Mazdaznan, med stor støtte fra sin hustru Erna Tandgaard. Maro Tandgaard havde sit eget trykkeri og udgav det danske Mazdaznan-tidsskrift helt frem til sin død i 1993. Han afholdt kurser og foredrag i København og på Kullemp Folkehøjskole.
Følgende er et uddrag af en artikel af Ragni Kristensen fra Kullemp Folkehøjskole, som blev offentliggjort i tidsskriftet
J.A.K.-bladet i år 2000:
"En dag blev et flyveblad om Mazdaznan stukket ind gennem hoveddøren hos en ung landmålingsstuderende ..."
Flyvebladet blev lagt ind ad brevsprækken hos Kristian Engelbrecht Kristiansen. Det var sandsynligvis Maro Tandgaard, der uddelte dette flyveblad.
Kristian Engelbrecht Kristiansen begyndte at studere denne urgamle visdomslære så indgående, at han en dag kom hjem til sin hustru og sagde: "Nu spiser vi ikke længere kød – det er ikke godt." Og sådan blev det.
Senere gjorde mange J.A.K.-mænd det samme, efter at de på de røgfri møder havde hørt landinspektøren tale med stor ildhu om ligæderi og dets konsekvenser.
I slutningen af 1920'erne rejste familien Kristiansen til Gahanbar i Leipzig for at høre Dr. O. Z. A. Hanish. Dr. Hanish havde usædvanlige evner. Under et foredrag sagde han, at hvis de havde spørgsmål til ham, skulle de skrive dem ned på et stykke papir og lægge papiret i lommen. Han behøvede hverken at se spørgsmålet eller papiret, men svarede alligevel Kristian Engelbrecht Kristiansen.
"Du mand fra det høje nord, din idé er god. Tag hjem og før dine tanker ud i livet – i dit lille land vil det kunne lade sig gøre."
Derfor findes der både en ideologisk og en historisk forbindelse mellem Mazdaznan-bevægelsen og J.A.K.-bevægelsen i Danmark.
Kristian Engelbrecht Kristiansen grundlagde J.A.K.-bevægelsen (Jord – Arbejde – Kapital) ud fra tanken om folkets menneskelige og økonomiske frigørelse. I sine foredrag om penge fortalte han også om Mazdaznans budskab, og i 1950-51 oversatte han bogen Selvdiagnostik fra tysk. I en periode fandtes der flere pengeinstitutter i Danmark, som byggede på et rentefrit pengesystem. Dette system eksisterer fortsat.
Mange danskere har deltaget i møder og Gahanbars i Europa og USA, og en række dygtige Mazdaznan-lærere har med energi, pionerånd og engagement videregivet deres omfattende viden om Mazdaznan og undervist og inspireret os.
Blandt dem bør især nævnes:
- Stephania Sypkens
- Cornelis Sypkens
- Marie Wieland
- Henry Sorge (hver sommer gennem mange år)
- Rachel Hamburger
- David Hamburger
- Evelyn Allen
- Rex Allen
- Rolf Peterson
- Tammo Sypkens
I denne sammenhæng blev Ragni og Jens Kristensen på Kullerup Folkehøjskole på Fyn fra 1953 et samlingspunkt for hele landet. Ragnis musikalitet og organisatoriske talent skabte et levende mødested, hvor mange mennesker fandt inspiration til at tænke nyt og finde en ny retning i livet.
Den Internationale Mazdaznan Familieuge blev afholdt i Danmark på Kullerup Folkehøjskole i 1983 og igen i 1994.
Siden år 2000 har Hanne Kudsk og Ingolf Piesner videreført Kullerup Folkehøjskole, som fik et andet navn "Kullerup Kurser" i samme ånd. På stedet findes desuden et Mazdaznan-bibliotek, som nu er spredt for alle vinde.
Gudrun S. Ornsgaard mødte Marie Therese Møllmann og dermed Mazdaznan i 1966. I en årrække rejste hun til Dr. Werner Ludwig i Mühringen. Hun underviste derefter i Mazdaznan-læren på en skole i København i mere end 15 år.
Efter ønske fra Maro Tandgaard blev hendes søn Hasse Smerlov (fra 2005 Hasse M. Tonsberg) udpeget som hans efterfølger. Han virkede især i København. I sommeren 2000 overdrog Hasse Smerlov ledelsen af Mazdaznan i Danmark til Britta Christiansen og Pál Becsei Christiansen. Pál kom fra den ungarske Mazdaznan-bevægelse, og Brittas far, Gunnar Christiansen, havde lært Mazdaznan at kende gennem J.A.K.-møderne.
Den nuværende danske Mazdaznan-bevægelse er præget af et generationsskifte. Der er taget flere initiativer til at oprette nye grupper, og interessen for budskabet er tydelig. For nylig er der oprettet en erhvervsdrivende fond, og der arbejdes på at modernisere formidlingen. Samtidig er den ældre danske Mazdaznan-litteratur blevet digitaliseret ved indscanning.
I 2012 blev jeg, Carsten Kasser, valgt til kasserer for Mazdaznan Støtteforening. Siden da har jeg varetaget foreningens økonomi og bidraget til det praktiske og administrative arbejde. Opgaven har omfattet regnskabsføring, budgetlægning, betaling af udgifter, opfølgning på kontingenter samt støtte til bestyrelsens arbejde. Gennem årene har jeg været med til at sikre et solidt økonomisk grundlag for foreningens aktiviteter og til at understøtte arbejdet med at bevare og videreføre Mazdaznans kulturelle og historiske arv.
Forfattere: Teksten blev udarbejdet i 2007 på baggrund af oplysninger fra Karina Blankenborg, Margit Christiansen og Solveig Jacobsen.
Mazdaznan i Sverige
I Sverige er der kun én Mazdaznan følger:
Rolf Peterson.
Jeg arbejdede hos Dr. Werner Ludwig i Mühringen i omkring 20 sommerferier mellem 1970 og cirka 1990. Det var hos ham, jeg lærte Mazdaznan at kende.
Samtidig lærte jeg Maro Tandgaard, lederen af den danske Mazdaznan-bevægelse, at kende. Det var en dansk køkkenmedhjælper hos Dr. Ludwig, som satte mig i forbindelse med Maro Tandgaard.
Siden da har jeg i omkring 15 år hvert år ledet øvelser på Kullerup Folkehøjskole, både ved Helligtrekongersfesten og nogle dage om sommeren.
Desuden har jeg skrevet to bøger, som i vid udstrækning handler om Mazdaznans øvelser.
Jeg er nu næsten færdig med min uddannelse som heilpraktiker (naturterapeut) (juni 2007).
Fra 1960'erne og frem til omkring 1990 rejste Dr. Werner Ludwig hvert år i nogle uger til Sverige, hvor han blandt andet underviste på en folkehøjskole i Dalarna.
Bogen "Mazdaznan Åndedræts- og Sundhedslære" blev oversat til svensk i 1976.
Siden da har jeg i omkring 15 år hvert år undervist i Mazdaznan-øvelser på Kullerup Folkehøjskole ved både Helligtrekongerskurset og sommerkurserne.
Jeg har desuden skrevet to bøger, som hovedsageligt omhandler Mazdaznan-øvelser og deres praktiske anvendelse.
Samtidig færdiggjorde jeg min uddannelse som naturlæge i juni 2007.
Dr. Werner Ludwig forlod Treserne indtil omkring 1990 nogle uger til Sverige og underviste blandt andre på en folkeskole i "Dalarne". "Mazdaznan Acem and Health Science" blev grundlagt i 1976
Rolf Peterson, juni 2007
Rolf Peterson udarbejdede en række cd'er med musik til Mazdaznan-øvelserne, som han medbragte til Helligtrekongerskurserne i Kullerup. Han samlede desuden et lille sanghæfte med øvelsessange og fællessange.
Med udgangspunkt i dette materiale udarbejdede Carsten Michaëlis en sangbog i A5-format med udskiftelige sider, så indholdet løbende kunne revideres og udvides. Den første udgave blev færdig i 2009.
Året efter opdagede Irrenne S. Peier sangbogen og foreslog, at den blev udvidet med både et dansk og et internationalt afsnit. Denne udgave blev efterfølgende anvendt ved de internationale Mazdaznan-sammenkomster i Humlebæk.
I 2025 udkom en gennemarbejdet og udvidet udgave af sangbogen med et omfattende udvalg af danske sange. Oversættelserne var blandt andet udført af Leni Voldby, Knud Brandt Nielsen og flere andre bidragydere.
