Ester Andersen – 100 år

Den 29. juni i år fylder et Mazdaznan-familiemedlem 100 år. Der er tale om Mazdaznankogebogs forfatteren Ester Andersen, som blev kureret for gigt og vægtproblemer ved at overgå til vegetarisk kost, i første omgang ren råkost, allerede som cirka 20 år.

Nogle år senere i 1953 blev hun introduceret til Mazdaznan filosofien på et stævne på Nordfyn i Danmark. Hun fattede straks interesse for både øvelserne, levevisen og ernæringen. Og der gik ikke lang tid før hun ønskede at lære mere om disse emner og fik overtalt sin mand Sven til, at de skulle til Tyskland, hvor hun kunne lære om dette.

Det blev til mange rejser til bl.a ​​Haus Koch i Hinterzarten og Bringhausen, hvorfra hun tog Mazdaznan madlavnings og ernæringsviden med sig hjem, og så småt begyndte at undervise i denne type madlavning fra sit eget hjem, hvor hun har boet indtil for ganske få måneder siden.

Hun samlede opskrifterne i maskinskrevne ark, og det er ud fra dette materiale, at hun kunne udgive kogebogen ‘Vegetariske Perler’ i 2009. En bog fuld af grundopskrifter, festmads opskrifter, råkost sammensætninger mm, alt sammen grundigt efterprøvet og efterlevet. Nu med det flotte 100 års resultat!
I Haus Koch traf hun Jetty Tellgmann, som mange af den lidt ældre generation sikkert husker som en inspirerende sjælfuld Mazdaznan-underviser og poet.
Hun blev et vigtigt forbillede og inspiration for Ester, og hun har ofte fortalt levende om Jetty Tellgmann og hendes virke.

 

Således er Ester selv blevet til en inspiration for den næste generation af Mazdananinteresserede, både med foredrag, deltagelse i kurser og administrative møder på Kullerup Kurser i Danmark, Mazdaznan madlavning og på de mange rejser til Gahanbars og stævner i hele Europa, særligt Tyskland.

Et lysende eksempel med sin daglige Mazdaznan levevis og tankegang, med daglige kirtel, åndedræts og harmoniøvelser, sang og musik. Hun har lært os her i Danmark så mange uvurderlige Mazdaznan perler, bl.a. om vores kost, men også at man tier mens man spiser, at man er punktlig og gerne indleder alle undervisningstimer med en genkendelig sang, så folk kaldes tilbage fra deres hyggepause, at man i december måned spiller (eller lytter til) ‘Glory to God on high’ for at slå den rette vibration an i sit sind, osv osv.

Med sit lille adrætte væsen altid nærværende med et glimt i øjet, en kvik bemærkning og med sine meningers mod!

Således er hun vandret ind i hjerterne på sine omgivelser, og måske derfor hun af briterne hurtigt fik det kærligt mente kælenavn ‘Lille Ester’.

Et rungende TILLYKKE med de 100 år!